Til dig der har købt eller fået min honning. Tak for det. Jeg håber den vil smage dig.
Der er to basale metoder at udvinde honning på: den ene er at slynge honning den anden at presse honning. Der er selvfølgelig forskel på honningen alt efter hvilken metode man benytter.
Som en start har jeg valgt at satse på at presse min honning. Det har flere fordele mener jeg:
honning dråberne forbliver i deres oprindelige form og suger derfor ikke vand og dufte til sig så let
pollen i større mængder forbliver i honningen ved presningen
smagen af presset honning siges at være mere nuanceret (men det er op til dig at bedømme)
honning tavler genbruges ikke og derfor mindskes eventuel smitterisiko
Efter at honningen er presset og fyldt på store spande skal den røres indtil den får sit gyldne hvide skær og så kan den tappes på glas. Jeg håndrører min honning flere gange om dagen i cirka 10-14 dage for at den skal få den rigtige smørbare og mælkehvide konsistens.
Honning er selvpræserverende hvis den behandles rigtigt undervejs i produktionen. Du kan nyde honningen inden for 18 måneder, det står på etiketten hvornår det er. Du skal huske at opbevare glasset køligt og tørt for at den holder sig bedst. Noget honning skal stå og modne f.eks. raps honning, så den er ofte 12 måneder gammel når det bliver solgt.
Skulle du mod forventning få en honning der ikke er spiselig, så må du sige til så finder vi ud af det.
Med venlig hilsen
Birgitte Aaby Nykjær og Bo Kjær Jensen
Skriv til os på e-mail adressen [email protected]
Eller ring til Bo på +45 21 76 99 22